De fleste parfumer findes i flere udgaver. 

Parfume

Der er den helt koncentrerede parfumeduft, som typisk indeholder 15-40% koncentration af essentielle olier. De sælges i små flasker - og typisk uden spray - og til trods for størrelsen, så er de forholdsvis dyrere at anskaffe.

Eau de Parfum 

De indeholder væsentlig mere vand og alkohol, samt typisk omkring 10-20% koncentration af essentielle olier.

Eau de parfume sælges i enten flasker eller spray og holder duften længe.

Eau de toilette

Eau de toilette indeholder blot 4-15% parfumeolie, så duften er mildere og holder ikke lige så lang tid som de to ovenstående. 

Eau de toilette er især anvendelig om sommeren. Nogle parfumer kommer ligefrem i en sommer-version og kaldes "Eau Fraiche" eller "L'eau" og indeholder typisk en større koncentration af blomster og citrus.