Kenzo

Sorter faldende

6 vare(r)

Sorter faldende

6 vare(r)

”Verden er smuk”
Søger du parfumer der understreger din skønhed både indeni og udenpå, er Kenzos parfumer til kvinder det oplagte valg.

Kenzos skønne, taknemmelige motto, ”Verden er smuk”, har indflydelse på alt, hvad brandet udgiver og gør. Det er et underliggende krav fra grundlæggeren, Kenzo Takadas side, at alt hvad der kommer ud af firmaets døre, skal få det bedste frem i dig og os og give os glæde – hver dag.

En ildsjæl, der turde forfølge sin drøm
Kenzo Takada er af en helt særlig støbning. Hans ønske om at blive tøjdesigner var så stort, at han gik stik imod sin familie om at få en traditionel akademisk uddannelse og istedet søgte ind på Tokyos Bunka Fashion College, hvor han blev en af de første mandlige studerende nogensinde.

Efter Takada sluttede sin uddannelse med et flot resultat, rejste han fra alle han kendte i Japan for at opsøge drømmen om at blive professionel designer i Paris. Efter 6 hårde år fik han endelig et bragende gennembrud med sit første officielle modeshow, en forside på Elle og åbningen af hans helt egen butik, ”Jungle Jap”. Kenzo Takada blev hurtigt berømt som manden, der introducerede Japansk tøjdesign til Europa, og han er i dag kendt i hele den vestlige verden.

”Jungle Jap”, et indbydende mix
Som navnet på Kenzos første butik siger, er Kenzos design og udstråling ovre i den lidt mere vilde afdeling. Takada har igen og igen bevist, at han tør tage chancer, og det samme gælder selvfølgelig Kenzo parfumer til kvinder, som er en attraktiv blanding af traditionel japansk kultur og natur og vilde rytmer fra mange forskellige lande. Her er to Kenzo parfumer til kvinder, der ligger i hver sin ende af spektret:
Kenzo Flower er Kenzos mest berømte og delikate parfume. Både flasken og duften er det sofistikerede resultat af mødet mellem japansk stil og minimalisme og Europas farverige blomster. Duften er som en mild blomsterbuket med blandt andet rose, vanilje og valmue, og den har en dejlig, rolig og feminin udstråling.

Skal det være mere vildt, kan du i stedet vælge Kenzo Jungle Elephant, som er en meget stærk blanding af frugter og krydderier med et stænk af vanilje. Den har en helt særlig, innovativ duft, som er inspireret af livet og de mange planter i junglen. Den helt rigtige parfume, hvis du vil vise din selvstændighed og styrke, og gøre indtryk på dine omgivelser. Begge kan naturligvis købes hos Duftladen.