Plads til kontorstol

Vi har haft gang i et projekt herhjemme, der gik ud på, at vi ville omdanne vores garage til et multi-værksted. Det er en kæmpestor garage, der egentlig er beregnet til 3 biler. Vi har én. Den bliver altid parkeret i indkørslen her på matriklen. Ingen af os gider at vente på, at garagens dør åbner sig, og så parkere bilen derinde. Det er hurtigere bare at stige ud af bilen og, så gå hen til hoveddøren.

Garagen

Garagen ligger i vinkel på selve huset bor i. Der er indgang til den fra vores hus. Så vi har længe haft en plan om at udnytte rummet til noget mere praktisk. Beslutningen blev så at den skal indrettes til et multiværksted. Min mand kan godt lide at svejse og nørkle med forskellige metaller. Han bruger faktisk meget af sin fritid på det. Han har brug for et rum, hvor der både er lyst og god ventilation. Men han har også brug for et sted, hvor han kan isolere metal fra lyset og se, når han varmer det op til det punkt, hvor det bliver muligt at bearbejde det igen.

Metallets molekyler ændrer sig, når han banker på det. For at få molekylerne tilbage til medgørlig tilstand skal metallet varmes op. Det må dog ikke blive varmet for meget. Man kan se det på den farve metallet, får, når man varmer det op, at det har nået den rette temperatur. Når det har den farve, er molekylerne blevet bragt tilbage til deres oprindelige form.

Brug for mørkt sted

Nå, så han har altså også brug for et rimeligt mørkt sted, hvor han kan varme metallet op og se farverne. Sådan et hjørne findes der også i garagen.
Samtidigt, så er der plads nok til, at vi kan have alle vores cykler stående i den. Og her er også plads nok til, at jeg kan få lavet et lille kontor. Ikke et hjemmekontor, men et kontor, hvor jeg kan lave alle de ting, som jeg aldrig synes, at jeg har plads nok til, når jeg fx syr eller tegner. Den del af garagen er blevet til en mellemting mellem et kontor og et kæmpe opbevaringsrum. Her er blevet sat reoler op.

Kontorgrej og nøgleskab

Jeg har fået anbragt et gammelt kontorbord og selvfølgelig, også en kontorstol købt på tilbud. Vi har også fået sat et lille, hemmeligt nøgleskab fra Justmore op, så vi ikke kommer til at låse os ude. Vi har lagt en ekstra nøgle til bagdøren i det.
Det er blevet ret flot, når jeg selv skal sige det. Det har faktisk bevirket, at vi har kunnet få ryddet en del op i vores værelser og få sat en del ting til side, som bare har stået og fyldt i ungernes værelser. Det gør det noget nemmere at holde huset rent til hverdag. Her ser ikke så rodet ud længere. Det er dejligt.Og måske kan noget af det faktisk afskrives!

Min mand er rigtig glad for, at vi fik lavet det projekt. Han kan nu arbejde med sine metaller så meget, han vil. Han kan hamre og banke i jernet, uden at vi andre bliver forstyrret.