Du har set reklamerne. Test din IQ. Træn din hjerne. Hold demensen fra døren med ti minutters sudoku om dagen. Mange af dem dukker op på Facebook og X, og hjemmesiderne bag lover tit mere, end de kan holde.
Skal du tro på dem? Det må du selv vurdere. Hjernetræning kan være sjovt, og har din mor eller far glæde af et spil på tablet, så er det jo godt. Men for mange med demens er der bedre veje til ro og livskvalitet.
Demens rammer flere og flere
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at omkring 103.000 danskere på 65 år og derover lever med demens i dag. I 2040 forventes tallet at være over 146.000. Det er en stigning på over 40.000 mennesker på lidt over et årti.
Demens er en fremadskridende sygdom i hjernen. Den tager hukommelsen først, og siden evnen til at overskue en hverdag. Aftaler bliver glemt. Måltider bliver sprunget over. Medicinen bliver ikke taget.
Og så kommer uroen.
Uroen er det, de pårørende kæmper med
Mange med demens bliver rastløse om eftermiddagen og aftenen. De går rundt. De leder efter noget, de ikke kan sætte ord på. Søvnen bliver dårlig, og det smitter af på hele familien.
Her kan de rigtige hjælpemidler til demens gøre en forskel. Tyngdetæpper, sansepuder, musikløsninger og robotdyr kan skabe ro, hvor ord ikke længere når ind. Gloria Mundi Care ApS, der er en af Danmarks førende leverandører af produkter til pleje og velfærdsteknologi, har samlet et bredt udvalg til netop den situation.
Kan et robotdyr berolige?
Ja. Ofte. Men ikke af den grund, man skulle tro.
Et robotdyr til demente, fx en robotkat, reagerer på berøring. Den spinder, drejer hovedet og vifter med poten, når man aer den. Den skal ikke luftes, fodres eller have kattebakke. Den kradser ikke, og den løber ikke væk.
For et uroligt menneske kan det at have noget varmt og levende-agtigt i skødet dæmpe angsten. Hænderne får noget at lave. Kroppen falder til ro. Ved sengetid kan en robotkat nok hjælpe mere end nogen forklaring om, at det er nat.
Hvad siger forskningen?
Det mest omfattende forsøg, vi kender til, blev ledet af den australske sygeplejeforsker Wendy Moyle og offentliggjort i 2017. 415 beboere med demens på 28 plejehjem blev delt i tre grupper. Én fik sælrobotten PARO. Én fik et almindeligt plysdyr uden elektronik. Den sidste fik sædvanlig pleje.
Resultatet var overraskende. PARO-gruppen var mere engageret og viste mere glæde end gruppen med sædvanlig pleje. Men sammenlignet med plysdyret var forskellen lille. Robotten vandt kun på engagement. Og effekten forsvandt, da forsøget sluttede.
Hvad lærer vi af det? At det ikke nødvendigvis er elektronikken, der gør arbejdet. Det er berøringen, omsorgen og det at have noget at tage sig af. Robotdyret er en god ramme om det, fordi lyd og bevægelse holder på opmærksomheden. Men det virker kun, hvis det bliver brugt.
Sådan introducerer du et robotdyr
Læg ikke bare katten i skødet og gå. Sæt dig ned sammen med din pårørende. Ae den selv. Tal om den. Lad hende tage initiativet. Nogle tager straks dyret til sig, andre skal bruge et par dage, og enkelte bliver aldrig glade for det. Det er i orden.
Og overvej, hvordan I omtaler dyret. Nogle pårørende er i tvivl om, hvorvidt det er at snyde et menneske med demens. Et godt pejlemærke er at følge personens egen opfattelse og hendes glæde, og at dyret aldrig erstatter menneskelig kontakt.
Når hukommelsen svigter medicinen
Et andet hjælpemiddel er langt mindre charmerende. Men det kan være lige så vigtigt.
Mennesker med demens smider sjældent medicinen ud. De glemmer den. Eller tager den to gange. Den klassiske pilleæske med rum til hver ugedag fungerer, så længe man ved, hvilken dag det er. Men det gør mange med demens ikke.
Påmindelsen skal komme udefra
En elektronisk medicinæske eller et særligt vækkeur, der siger “nu er det tid”, tager det ansvar, hukommelsen ikke længere kan bære. Nogle modeller åbner kun det rum, der passer til tidspunktet. Andre sender besked til en pårørende, hvis dosis ikke er taget.
Flere kommuner har også taget medicinrobotter i brug. Københavns Kommune har testet dem hos borgere siden 2024. Spørg din kommune, hvad de tilbyder.
Fra ro til aktivitet
Robotdyr og påmindelser handler om at skabe tryghed. De hjælper en hverdag med at hænge sammen.
Men et menneske med demens skal ikke kun holdes roligt. Hun skal også have noget at stå op til. Lave kaffe. Folde vasketøj. Synge en sang, hun kan fra sin barndom. Tryghed er fundamentet. Det, man bygger ovenpå, er det, der gør dagen værd at leve.
Hvornår har din pårørende sidst fået lov til at hjælpe dig med noget?