Nu er det efterhånden lidt trivielt at se på miljømærker på al den emballage, vi slæber med os hjem efter et besøg i supermarkedet. Alt er efterhånden pakket ind i miljøvenlig emballage. Der er små tryk på den emballage, der fortæller, at de har anvendt genbrugsplast i fremstillingen af det. Du finder en pakke med skiveskåret pålæg i køledisken – og det ser lækkert ud – men den der emballage irriterer dig: Hen over indpakningen står der med store bogstaver: ”Vi tænker på miljøet”. ”Ok, gør vi ikke alle det? Har vi ikke forstået budskabet endnu? Vi skal tænke på miljøet. Men ærlig talt, du behøver ikke at skilte så groft med det. Vi ved det godt. Og vi ved også at der er lovgivninger på området, som fortæller hvad emballage til fødevarer kan produceres af – og hvordan.”
Er det miljøvenligt?
Det samme gælder også for de der poser af genbrugsplast, som du river af en rulle henne i afdelingen for frugt og grønt. De skilter også med, at de er miljøvenlig emballage. De er lavet af bioplast, og du ved, at de kan nedbrydes på kort tid. Men nej, det stopper ikke her. I den samme afdeling kan du også vælge at lægge de frugter, du håndplukker fra hylden, i en papirspose, der naturligvis også er fremstillet som miljøvenlig emballage. Og nej, du bliver ikke overrasket. De poser skilter også med, at de er lavet af genbrugspapir – altså de signalerer, at de også er miljøvenlig emballage.
I virkeligheden er jeg da glad for at miljøvenlig emballage trænger frem overalt. Især har jeg lagt mærke til, at mange webshops er begyndt at være meget bevidste om, hvad det er for nogle signaler, de sender til os, når vi får varerne, vi har bestilt fra dem. Her er det ofte også miljøvenlig emballage, der bliver brugt. Alle vil gerne vise, at de har omtanke for miljøet.
Men i længden, så er det altså lidt for meget. Ville der være nogen, som i dag ville turde stå frem og sige, at de er ligeglade med miljøet? Nej! Ingen er ligeglade med miljøet. Men der er bare sådan lidt en misforståelse her:
På den ene side, så skal alt være miljøvenlig emballage. Men produkterne vi køber, er de produceret miljøvenligt, og under ansvar for menneskerettigheder og bæredygtige principper? Hvor meget ved du om den badebold, der er lavet af plastic, som du købte i et lavprissupermarked, der har specialiseret sig i legetøj til børn? Ingenting. Og her er det, at dobbeltmoralen i vores samfund kommer frem. Vi gør og siger det korrekte. Vi gør dog også det, der er nemt for os. Det kunne godt være, at du skulle give fem kroner mere for en badebold, der er produceret under ansvarlige forhold. Gjorde du det, så skal du pudse glorien. Gjorde du det ikke, så skal du lige stoppe op og tænke dig om. Ok, økonomien er stram, så du købte den billigste badebold. Hvad med om vi, der også gør det, som du gjorde, blev lidt mere aktive og forlangte, at de store supermarkedskæder sætter priserne ned på de økologiske og mere miljøvenligt producerede varer?
Gribe i egen barm
Du er ved at få ryddet op nede i kælderen. Det er et af de projekter, der bare blev udskudt hele tiden. Men nu har du faktisk fået en uges ekstra ferie – og der er ikke nogen planer om, at I skal rejse. I har en lille plan, som muligvis ikke bliver til noget om at tage til Bornholm og besøge din datter dér. Men det er foreløbigt ved snakken.
Tiden skal du bruge til noget. Og projektet med at få ryddet op i kælderen er perfekt. Det er ikke anstrengende. Det er bare noget med at få sorteret alle de kasser, der står dernede. Du vil tjekke, at indholdet i kasserne er i orden. Alt, hvad der er gået i stykker eller, som er blevet skadet af fugt, skal smides ud. Så: Du har købt affaldssække. Du har ryddet et gammelt arbejdsbord for tingester og dimser, så du kan stå ved det og kigge kasserne igennem.
En kasse indeholder gammelt legetøj. Det er intakt, og får lov til at blive i kassen. Den bliver sat tilbage på hylden. En anden kasse indeholder gamle uldsweatre. De er fyldt af møl. De bliver smidt i en affaldssæk. Du er ikke hende, der sidder og lapper store huller i uldsweatre. Det hele ryger til genbrug.
Gavepapir i enorme mængder
Den tredje kasse indeholder en masse gavepapir købt engros, som du havde glemt alt om. Der er gavepapir fra julegaver, kan du se. Der er gavepapir fra bryllupsgaver, I fik for rigtigt mange år siden. Det er alt sammen papir, du har foldet fint, fordi du tænkte, dengang du fik gaverne, at du kunne bruge det til noget. Enten til at pakke andre gaver ind i – eller til at lave nogle af de små kreationer, du altid laver ved juletid.
Det er gavepapir, som er flot og bestemt ikke fremstillet miljørigtigt. Det kan du se – og føle, når du tager et ark op. Det er lidt sjovt at tænke på. I dag skal alt jo være miljøvenligt. Dengang, hvor du gemte gavepapiret, var det ikke noget, I tænkte over. Nogle af de ark gavepapir, som du sidder og bladrer i, er totalt grimme. De ryger ud. De skal til genbrug. Det er papir af god kvalitet. Men du vil aldrig kunne bruge det. Og tør du bruge det? Det er jo ikke fremstillet af miljøvenlige og bæredygtige ressourcer. Der er dog nogle ark gavepapir, som er meget flotte, og som kunne indgå i en kreation, du eventuelt vil lave om noget tid. Det er jo sådan en hobby, du har.
Du finder gavepapir, som vækker gode minder – du får næsten tårer i øjnene, da du finder et lille stykke gavepapir, hvorpå din datter havde skrevet ”Til mor”. Du kan godt huske, hvad hun havde pakket ind i gavepapiret. Det var sådan et hæsligt askebæger, som hun selv havde lavet til dig. Du kan også godt huske, at du ’kom til’ at tabe askebægeret – og at det gik i tusinde små stykker. Du får lidt dårlig samvittighed, når du tænker på det. Men gavepapiret, det gemmer du.