Renovering af huset

I sidste uge talte jeg med et firma, som siger, at de har erfaring i at totalrenovere huse. Og det har jeg brug for. Jeg har købt et gammelt hus oppe i Nordsjælland og har ingen idé om renovering af gamle, store kasser, der ligger og kigger ud over kysten mod Sverige. Huset ligger lige uden for Snekkersten ved Helsingør. Det kan blive en skøn bolig. Men det er nu ikke grunden til, at jeg har købt det. Det skal ikke være min nye bolig. Det er huset alt for stort til. Jeg har ikke brug for at bo på 200 – 300 m2. Jeg har købt huset, fordi jeg ser det som en investering. Der er stor efterspørgsel på huse i det område. Og det kan jeg godt forstå. Naturen ligger lige uden for døren. Og man er rimeligt tæt på Helsingør, som har mange gode kulturtilbud, gode indkøbsmuligheder og en forholdsvis sund økonomi. Behøver jeg at nævne, at man også er tæt på København, som jo er landets store magnet?

Godt møde

Jeg mødtes med repræsentanten for renoveringsfirmaet ved huset. Jeg kunne se, at han syntes, at det ville være en lækkerbisken at få lov til at stå for renovering af. Han fablede om Rationel og Velfac vinduer. Han talte om gulvvarme i stueetagen. Han talte om nye tegl på taget, og ja, der var ikke det, han ikke talte om. Jeg blev faktisk lidt betænkelig. Alligevel bad jeg ham om at sende mig et tilbud. Vi gik hele huset igennem og fik lavet en liste over ting, der skal forbedres og repareres. Jeg venter nu på tilbuddet.

Vil researche grundigt

Men jeg har da lovet mig selv, at inden jeg accepterer noget som helst tilbud, så skal jeg undersøge mere om de forskellige firmaer og brands, som han nævnte. Og jeg skal have fat i andre entreprenører, som også skal give mig tilbud.
Derfor har jeg brugt de sidste par dage på at undersøge alt om firmaer, der laver vinduer. Jeg har søgt på nettet efter ”Rationel vinduer Sjælland” for ligesom at danne mig en idé om, hvad den del af renoveringen vil koste. Fandt blandt andet denne artikel om emnet. Jeg har kigget på isoleringsmaterialer og teglsten fra forskellige firmaer. Jeg har været ved at gå i spåner over, hvad en køkkenbordsplade kan komme til at koste.

Hvordan prissættes der?

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan nogle firmaer kan holde priserne så langt nede, når jeg fx ved, at bare de hårde hvidevarer i køkkenet koster mere, end de skilter med på deres sites, når de skriver priser på renovering af køkkener. Og ja, en brændeovn kan koste alt fra ganske få tusinde kroner til mange – rigtig mange tusinde kroner. Jeg har undersøgt alt om varmepumper, alternative varmekilder og mange andre ting. Sandt at sige, jeg er tæt på at give op. Jeg havde ikke troet, at det ville være så besværligt at lave en god investering. Men jeg er stædig – og psykisk stærk. Så jeg giver ikke op. Jeg skal nok finde de bedste priser, så jeg kan tale noget mere kvalificeret med den næste, som skal komme og give mig tilbud på totalrenovering af huset.