Fra havbiolog til miljø

Egentlig så ville jeg gerne have arbejdet med det, som jeg er uddannet til: Havbiolog. Men det er ikke nemt at finde job som det. Jeg holder af havet, og jeg er meget miljøbevidst. Men der findes bare ikke jobs til alle på den Blå Planet. Og undervisning af gymnasieelever – det er mit temperament bestemt ikke gearet til. Jeg kan godt lide at formidle viden om naturen og havet. Men jeg er ikke en god underviser. Nej, jeg vil gerne have noget praktisk at gøre også. Fx at tage vandprøver, når der er mistanke om et udslip ved kysten. Kort sagt, så vil jeg gerne gøre noget, for at alle mennesker bliver bevidste om, at de skal lade være med at lade deres plastikkrus ligge, når de går fra stranden om sommeren. Det er ødelæggende for havet. Og for dyrene.

Natur og miljøafdelingen

Jeg fik dog et job i natur og miljøafdelingen i en kommune. Det var en god oplevelse. Der var ikke så meget med formidling til mennesker, der ikke er fagligt uddannede i biolog, men der var mange spændende opgaver med at besøge virksomheder og fortælle dem om kommunens kyst.

Internt i kommunen satte de også gang i en lean proces, som jeg blev involveret i. Jeg blev først sendt på et kursus, som introducerede mig til begrebet. Jeg skulle lede processen i vores afdeling. Det var meget spændende og faktisk i linje med den politiske holdning i kommunen: Vi kan ikke forlange, at vores virksomheder er miljøbevidste uden også selv at være det. Så min opgave, blev at lede processen i afdelingen i retning af grønnere og mere miljøbevidste processer.Faktisk er jeg også en varm tilhænger af miljøvenlige løsninger på opvarmning – læs for eksempel denne artikel.

Jeg fik blod på tanden

Det gav mig masser af blod på tanden. Jeg fik lov til at få flere kurser om Lean og om, hvordan man håndterer forskellige situationer. Ja, på et tidspunkt strejfede det mig, at jeg slet ikke skulle arbejde i kommunen. Når Lean processen er godt i gang i natur og miljøafdelingen, så vil jeg sige mit arbejde op. Og få ansættelse som Lean konsulent. Og med specielt fokusområde på grøn omstilling i virksomheder.

Der er så ufatteligt mange steder, hvor man kan hjælpe virksomheder i gang med at blive grønnere. Fx så er der det evindelige problem med at få alle de administrative processer digitaliseret og få selve digitaliseringen til også at blive mindre skadeligt for miljøet. For det andet, så er der mange elementer i mange virksomheders produktioner, hvor de nemt kan blive grønnere ved at tænke på, hvad de smider ud. Måske er det elementer, der nemt kan genbruges og dermed skabe mere værdi for virksomheden, end hvis de bare smider det ubrugelige i deres produktionsproces ud. Fx PVC som nogle af deres komponenter er pakket ind i. PVC kan jo blive omdannet til fx tekstiler.

Ja, der er rigtig mange ting at tage fat på. Men om det bliver som selvstændig Lean konsulent, jeg skal arbejde i fremtiden, ved jeg ikke helt endnu. Lige nu har jeg nogle samtaler med store konsulentfirmaer, der har brug for en, der ved noget om miljø og grøn omstilling.